I efteråret 2011 bød tovholderne for national kompetenceudvikling på en kursusrække inden for professionel udvikling i det nye bibliotek. I foråret 2012 byder vi velkommen til en dag med fokus på forankring af værktøjer og yderligere fokus på anvendelse af værktøjskassen i relationen til brugere/borgere.
Dagens indledes med fokus på hvordan læring og forandring i organisationer kan accelereredes ved brug buddy-ordning og feedback. Herefter sættes der fokus på persontypologier med omdrejningspunktet i brugerne/borgerne. Dagen rundes af med en erfaringsudveksling.
Indhold:
I. Buddy funktionen
Du kommer tilbage fra et godt kursus og præsenterer din nye viden og ideer for dine kolleger, men mødes af skepsis og modstand mod forandring. ”Det har vi jo prøvet før, det virker bare ikke”, ”Det lyder måske som en god ide, men jeg kan se en lang række udfordringer, som vi skal have løst først”. Der går ikke længe før du selv har tabt pusten. Med mindre du har en god buddy!
En god buddy er en værdifuld katalysator når nye ideer skal implementeres i egen organisation. Som buddy skal man kunne balancere mellem både at være fødselshjælper og djævlens advokat på en og samme tid. Det kræver kendskab til en række kommunikative værktøjer og feedback modeller.
· Puds Joharis vindue
· Teflon Torben og Grethe Grådlabil
· Dine pejlemærker: situationer, intention og reaktion
· For hvis skyld giver jeg feedback?
· Tør du tage ansvar, tør du bidrage? - magt og relationer
II. Kender du typen?
Kontrolfreak, flinkeskole, klogeåge, sjuskedorte, alfahan… Vi sætter folk i bås og kommer hinanden i kasser. Tilpas adfærden overfor de forskellige brugere/borgere og giv bedst mulig oplevelse med
Få indblik i personprofiler og værktøjer til at identificere og håndtere forskellige brugertyper. Forstå hvad forskellige brugertyper motiveres og demotiveres af. Lær deres foretrukne motiver og handlemønstre at kende. Det giver dig en fordel i relationen med brugerne.
Forstå hvordan du interagerer optimalt med de forskellige typer i dine personlige og jobmæssige relationer.
· Fra oldtid til nutid – teoriernes ophav
· Introversion og ekstroversion
· Rationale eller mavefornemmelse
· At spotte brugertyperne
· Mål-lyt-juster metoden
III. Walk and buddy talk
Hvilke værktøjer har du haft succes med? Hvad har været svært? Har du udviklet helt nye ideer?
Dagen afsluttes med en opsamling af erfaringer fra både buddy og kursusdeltager.
Form:
Kurset præsenterer kort teori, men lægger hovedvægt på praktiske øvelser, dialog og erfaringsudveksling.
Instruktører:
Line Sander
Mads Lønnerup
Datoer:
Onsdag d. 2. maj (KBH/Roskilde)
Tirsdag d. 29. maj (Vejle)
| Region: | Aalborg Bibliotekerne, Herning Bibliotekerne, Odense Centralbibliotek, Vejle Bibliotekerne |
| Målgruppe: | Deltagerne på efterårets kursusrække "Professionel udvikling i det nye bibliotek" og deres Boddy. Andre tilmeldte afmeldes efter fristen udløber. Temadagen afholdes både i Vestdanmark for deltagerne fra Ålborg, Herning, Odense og Vejle og i Østdanmark for deltagerne fra Gentofte og Roskilde (2. maj). |
| Start: | 29.05.2012, 09:45 |
| Slut: | 29.05.2012, 16:00 |
| Kontaktperson: | Judith Benz Therkelsen |
| Pris: | 200 |
| Pladser ialt: | 100 |
| Pladser tilbage: | 58 |
| Tilmeldingsfrist: | 19.05.2012, 12:00 |
| Adresse: |
Vejle Bibliotek (Salen) Willy Sørensens Plads 7100 Vejle Se kort |
| Deltagerliste (42): |
|
|





















