Log ind
Ny bruger   |   Glemt?
Nyheder
Status på Danskernes Digitale Bibliotek
14

Hvad er der sket med Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) siden det blev nævnt i rapporten  fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet? Der er sket lidt bag kulisserne - læs her hvad der er i spil og hvem der er på banen.

Koordinationsgruppen
Koordinationsgruppen for Netbibliotekerne
der står for driftsbevillinger til Netbibliotekerne samt for uddeling af midler fra Udviklingspuljen for Netbiblioteker er i 2010 det forum der skal arbejde med få DDB ud over rampen. Udviklingspuljen for Netbiblioteker er i den forbindelse sat på stand-by og midlerne bruges til arbejdet med DDB.

Koordinationsgruppen har allerede nu nedsat et par arbejdsgrupper hvis formål det er at afdække en række infrastrukturelle elementer ift. DDB. Grupperne drejer som om nedenstående emner og bliver en del af det afklaringsarbejde som KL ønsker sig (jf. senere afsnit):

  • Adgang/Authentification    
  • Integreret søgning og databrønd    
  • Licenseradministration og udvalg af licenspakker    
  • Fælles katalog/backend

Gruppen omkring  Adgang/Authentification har allerede haft sit første møde. Gruppen består af resourcepersoner fra WAYF, Statsbiblioteket samt fra folkebibliotekerne i Guldborgsund, Århus og Gentofte.

Projekt: Business-case
Silkeborg, Horsens, Randers og Viborg har tilbudt at lave en business-case på DDB. Business-casen består af en kortlægning af hvilke ændringer der sker på biblioteket både administrativt og formidlingsmæssigt.

Styregruppe
Der er planer om at nedsætte en styregruppe for DDB bestående af repræsentanter fra Kulturministeriet, KL og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Denne styregruppe er ikke formelt nedsat endnu, men forventes at blive nedsat i det nye år når komissoriet er færdigt. Styregruppen skal forholde sig til organisering og økonomi.

Kommunernes Landsforening
KL nævner DDB i Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi - 2010 – 2015 som pt. er til høring i kommunerne. I strategien står der at KL støtter anbefalingen om det fælles digitale bibliotek. omtalt i rapporten om  Folkebibliotekerne i Vidensamfundet, men også at det er nødvendigt at klarlægge kravene til den fremtidige digitale infrastruktur på biblioteksområdet, som det digitale bibliotek skal være en del af. På baggrund af en sådan afklaring vil KL’s strategi blive opdateret.

Projektleder

I slutningen af juli måned slog Styrelsen for Bibliotek og Medier en stilling om som projektleder for DDB. Det bliver Michael Anker, der komemr fra en stilling som informationsarkitekt i Digitaliseringsafdelingen i Københavns Kommunes Kultur og Fritidsforvaltning, der skal bestride posten fra 1. oktober.

 

Kommentarer

Indsend kommentar

Ved at indsende denne formular, accepterer du Mollom-privatlivspolitikken.
 
 
Om Centralbibliotek.dk | Om Centralbibliotekerne