Log ind
Ny bruger   |   Glemt?
Nyheder
Hvordan skal jeres temaer og arrangementer udvikle sig?
18

 


Tilbud om oplæg fra Kompetenceudvikling i CB-regi!

Claus fra Holsted Bibliotek og Jeanette fra Fredericia Bibliotek blev begge uddannet kulturtrænere i 2009. Aktuelt er Claus også ved at uddanne sig som innovatør – en ny uddannelse, der går godt i spænd med kulturtræneruddannelsen.

 

Vi brænder for tanken om at få sparket liv & løjer  ind på biblioteket og har forskellige indgange til det projekt, der hedder at sætte skibe i søen, så der sker noget på dit bibliotek.

 

Claus kommer fra et mindre bibliotek med kun 4 ansatte og et mindre arrangements budget. Men det har ikke afholdt Holsted fra at lave kreative, sjove og trendsættende arrangementer. Har du fx hørt om ”gul uge” – troldejagten eller den røde tråd? Eller hvad forstår du ved ”biblioteket på hovedet”?

 

Jeanette kommer fra et lidt større bibliotek med 43 ansatte og en stor velvilje til at opgradere og understøtte arrangementsvirksomhed. Budgettet er over det gennemsnitlige, og arrangements-programmet udkommer i 2000 eksemplarer to gange årligt. Hér er vi vant til at indgå i samarbejde og relationer med lokalsamfundet og tænker gerne ud af boxen i stedet for ind i boxen.

 

Det er ikke ukendt for os at skabe noget ud af ingenting - eller så godt som ingenting. Temaer, feriesjov og anderledes arrangementer - dét er lige os!

 

Vi er også gode til at give den gas, hvis det er dét, der står på programmet!

 

Vi træder gerne op et par timer og sætter tanker i gang og diskuterer lidt nytænkning med jer. Vi kan levere input fra kulturtræneruddannelsen og egne erfaringer om så forskellige emner som f.eks.: ideudvikling; kreative processer; internt og eksternt samarbejde; eventpolitik – fra tanke til udførelse.

 

Det eneste vi har brug for er en snak med dig, om hvordan vi bedst muligt yder sparring til jeres bibliotek.

 

Vi glæder os til at høre fra jer!

 

Det er gratis for bibliotekernes i Vejles CB-område at få besøg.

 

Den dynamiske duo optræder på en temadag i Vejle midt i marts, men her er chancen for at få dem helt for sig selv et par timer i løbet af året.

 

Venlig hilsen

 

Claus (7996 5390) & Jeanette (7210 6892)

 

 

 

Kommentarer

Indsend kommentar

Ved at indsende denne formular, accepterer du Mollom-privatlivspolitikken.
 
 
Om Centralbibliotek.dk | Om Centralbibliotekerne