Log ind
Ny bruger   |   Glemt?
Nyheder
Folkebiblioteket hacket
21

Over de næste to dage mødes 15 udviklere til et såkaldt "hacklab" der handler om at tænke kreativt med bibliotekernes digitale services og datakilder og ikke mindst om at få noget til at ske.

Deltagerne kommer mange steder fra og en vigtig pointe er at rigtig mange også kommer udefra bibliotekssektoren. De mange "fremmede" betyder at vi kan få helt nye øjne og vinkler på bibliotekerne.  hensigten med dagene er at skabe en række demoer der kan vise nye veje for det digitale bibliotek og anvende noget af de mange data vi har til at skabe nye koncepter, mash-ups, remixes, data-fortællinger der kan inspirere biblioteksvæsenet til at gå fremtiden i møde.

Allerede nu er udviklerne samlet i en række grupper der arbejder på alt fra iphone-app til nye visualiseringskoncepter for bibliotekets materialer.

Arrangementet er en del af konferencen "Move fast and break things", der løber af stabelen i morgen og hvor det bedste hack vil blive kåret.

 

Kommentarer

Indsend kommentar

Ved at indsende denne formular, accepterer du Mollom-privatlivspolitikken.
 
 
Om Centralbibliotek.dk | Om Centralbibliotekerne