Log ind
Ny bruger   |   Glemt?
Nyheder
CoCreative - online brugerinddragelses-workshop
05

Kom med DEN GODE IDÉ og få ERFARING, NETVÆRK og mulighed for at vise, hvad netop DIN viden kan ude i virkeligheden
(præmiesummen på 40.000,- er bare en sidegevinst…)

HVORDAN?

  1. Saml en gruppe af gode/dygtige/arbejdsomme/sjove folk
  2. Slæb dem med til KICK OFF 28. SEP. kl. 16-20 i Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 KBH S.
  3. Klik rundt på bibliotek.kk.dk
  4. Svar på tre spørgsmål:
    a. Hvilke web-løsninger kunne være cool/fede/sjove/snedige at ha´?
    b. Hvad skal der til for at lave dem?
    c. Hvordan ville de se ud/virke?
  5. Skriv, tegn, dans etc. jeres svar
  6. Send til LIBRARYCOCREATIVE@KFF.KK.DK senest 14. oktober.
  7. Vent i spænding – I får svar på, om I er gået videre til BOOTCAMP 27. oktober.

KICK OFF-PROGRAM

28 september kl. 16-20 i Kulturhuset Islands Brygge

  • 16.00: Velkomst + baggrund for Library CoCreative
  • 16.30: MADS THIMMER – co-founder af INNOVATION LAB sparker gang i fremtiden!
  • 17.30: Fundamentet – basisviden om Københavns Biblioteker
  • 18.30: Første skud – idégeneratoren – mini-work shop
  • 19.30: Snacks og driks – hyg og snak

HVAD SKAL DER TIL?

Det eneste der skal til er en god/vild/skæv/meningsfuld idé – resten hjælper vi jer med. Beskriv idéen og fortæl lidt om, hvorfor det er en meningsfuld webløsning for Københavns Biblioteker – gerne med billeder, illustrationer, screenprints eller mock-ups alt efter, hvad I tænker vil beskrive idéen bedst.
Det vægtes, at I har jeres faglige hat på - hvad enten det er en it-faglig, en biblioteksfaglig, en litteraturfaglig, en designfaglig, en kommunikationsfaglig eller en helt sjette blandet hattehandel. Hvis I har yderligere spørgsmål til dette eller hint, kan i skrive på LCC-mailen eller på Facebook.

Mail jeres indspark til librarycocreative@kff.kk.dk SENEST 14. OKTOBER.

Derefter vil et panel af hardcore biblioteksfolk vurdere hvilke idéer, der går videre i processen. De ideer, der går videre vil kunne se frem til en proces fuld af mindblowing inspiration, hård og kontant benspænderi, hardcore workshops og til slut: Et koncept, der er klar til at blive søsat. (Derudover vil 3 konceptgrupper gå hjem med tilsammen 40.000 DANSKE KRONER i lommen). Vi glæder os til at høre om jeres fantastiske idèer.

Vedhæftede filer

Library CoCreative
Download cocreative.pdf
 

Kommentarer

Indsend kommentar

Ved at indsende denne formular, accepterer du Mollom-privatlivspolitikken.
 
 
Om Centralbibliotek.dk | Om Centralbibliotekerne