For dig der ikke er med i et netværk i Region Midtjylland
Netværkene kan være interessante for dig, fordi du måske her kan hente en viden, du har brug for. Både netværkene i spor 1 og spor 2 stiller deres viden til rådighed, hvis der viser sig at være et behov for dette i regionen. Dette er kongstanken med netværkene: at de skal være gavmilde med deres viden.
Netværksdag i marts
Hvert år afholder Herning Bibliotekerne en netværksdag, som du kan deltage i, hvor du vil høre om, hvad de strategiske spor 1 netværk har arbejdet med i det forløbne år. Der vil også her være mulighed for at diskutere netværk som udviklingsmetode.
Har du lyst til at blive netværksdeltager?
Hvert forår bliver nye strategiske netværk udbudt i regionen. Som netværksdeltager får du muligheden for at indgå i et netværk med andre personer, der brænder for samme tema som dig, samt at blive klogere på det at arbejde i et netværk.
Hvis du har lyst til at søge om deltagelse i et netværk, kontakter du din bibliotekschef/ nærmeste leder. Sammen kan I drøfte, om du og jeres bibliotek har ressourcer m.m.
Det er forskelligt, hvor tidskrævende det er at deltage i et netværk. Vores erfaring viser, at det kan være alt fra fire netværksmøder om året til møder hver anden måned. Mødefrekvensen er op til det enkelte netværk selv at fastlægge.



